Hammersholm 21 (H21)

Resume: 1 helleristningsskib og 1 skåltegn.

Den lille klippeknold er delvist dækket af krat. På klippefladen, der vender mod øst (mod havet), kan der mod vest ses et helleristningsskib på den skrånende flade og øverst i et forvitret område også et skåltegn.
Helleristningen blev fundet i 1983 af fritidsarkæolog Martin Stoltze.
En opmålingstegning af helleristningen blev straks foretaget. Skibet blev igen i 2001 registreret som led i et projekt ”Bronzealderens Skibe på Sten” (ved Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter).
Skibet blev da beskrevet som et ”Helt enkelt, en-furet (enkeltfuret) skib, symmetrisk, d.v.s. uden forskel på de to stævne.”- ”Begge skibets stævne er forholdsvis høje – med høj rejsning – nærmest S-formede og tilbagebøjede, antagelig dyreformede stævne, stiliserede fuglehovedformede stævne.” (F. Kaul 2001).
Som tolket fremtræder skibet som atypisk. I forbindelse med et registrerings- og formidlingsprojekt støtte af 15. Juni Fonden blev også denne klippe 3D-registreret i 2020.
Herved fremkom en køllinjen til det tidligere registrerede skib.
Køllinjen er knapt så dybt indhugget som rælingslinjen.
Skibet er nu med køllinjen et dobbeltfuret skib, der sejler mod venstre.
Mellem rælings- og køllinjen kan ikke erkendes tværbånd, men klippen er i området noget forvitret.
Skibet fremtræder med fundet af køllinjen som et mere typisk helleristningsskib.

BMR 2262 H21 Fig1.jpg   BMR 2262 H21 Fig2.jpg

BMR 2262 H21 Fig3.jpg