Hammersholm 72 (H72), Område 2

Resume: Fokus på 5 af i alt 19 helleristningsskibe og nogle skåltegn.

Område 2 med skib 4-8 I motivkoncentrationens midterfelt optræder et smukt bronzealderskib (skib nr. 4).
Det dobbeltfurede skib har en meget høj kølforlængelse i forenden, en vandret stabilisator agter og udaddrejede stævne. Stævnene slutter i stiliserede dyrehoveder, antageligt hestehoveder, med tydelige ører og sandsynligvis åbne munde.
Et tværbånd optræder mellem rælings- og køllinjen, og skibet medbringer muligvis et enkelt skåltegn nær dets bagende. På klippens midterfelt og sydligere del er der også påvist en dobbeltfuret skibstype, hvis rælings- og køllinje fortsætter op i brede indaddrejede stævne (skib nr. 6, 7 og 16 (se område 4)).
I forstævnene kan der anes dårligt bevarede ører, som angiver stærkt stiliserede dyrehoveder.

BMR 2262 H72 Omr2 Fig1.jpg   BMR 2262 H72 Omr2 Fig2.jpg   BMR 2262 H72 Omr2 Fig3.jpg

   BMR 2262 H72 Omr2 Fig4.jpg