Skåltegn

Udformning: Skåltegn, der er det hyppigste tegn, består af indhuggede runde, skålformede fordybninger.
De er ofte mellem 2-5 cm i diameter og 2-10 mm dybe med en gerne jævn, glat bund i forhold til stenens overflade.
De kan optræde alene eller flere sammen, hvor de danner linjer eller andre mønstre.
Undertiden kan skåltegnene ses i små klart afgrænsede grupper af 6-7 skåltegn. Men oftest synes de at være tilfældigt spredt omkring på klippen. Undertiden optræder tegnene sammen med andre motiver. En helt speciel helleristningssten blev i ca. året 2000 fundet i et stendige på ejendommen Højene i Ibsker. Helleristningsstenen har nærmest en form som en champignon med en højde af ca. 70 cm. På stenens top findes over 50 skåltegn, ligesom der er enkelte på siderne og i bunden. Stenens oprindelige placering er ukendt. På Hammersholm i Allinge-Sandvig fandtes i 2009 et større sprængt klippestykke, som er blevet flyttet fra dens oprindelige placering, med et enestående motiv dannet af tre koncentriske cirkler skabt af tætte og forbundne skåltegn. De tre cirkler er skabt omkring et skåltegn. Hertil kommer flere stiliserede skibsbilleder og en række skåltegn spredt på klippestykket. Skåltegn kan ydermere optræde på håndstore sten. Mange af disse kan have haft en mere praktisk funktion som slagssten, mens andre kan have haft en funktion i kulten. Udbredelse & datering: I modsætning til skibet er skåltegnet langt mere udbredt i såvel tid som rum. På Bornholm findes de over hele øen med størstedelen på især Nord-, Øst- og Sydvestbornholm. Vi kan i dag med sikkerhed føre de ældste skåltegn tilbage til bondestenalderen, da tegnet i enkelte tilfælde er fundet i sikre daterbare lag. Selvom det naturligvis er vanskeligt at datere skåltegnet præcist, når det optræder alene, viser fund fra daterbare grave, at det især blev flittig benyttet i bronzealderen. Tolkning: Der er vanskeligt at give en entydig tolkning af skåltegnet, som synes at have forskellige betydninger alt efter sammenhæng. Når tegnet optræder alene, kan det opfattes som et helligtegn i sig selv. Det er blevet tolket som et frugtbarhedstegn, som måske også kan have haft en form for beskyttende effekt. De har muligvis skullet beskytte mennesker, dyr og afgrøder mod dårlige ting. Skåltegnet kan optræde i større antal uden andre former for motiver, men det findes dog af og til sammen med andre motiver såsom mennesket, skibet eller hjulkorset. Her kan det udgøre et menneskehoved eller en kvindes køn. I sammenhæng med bl.a. skibet kan skåltegnet tolkes som et symbol på solen. De små grupper af 6-7 skåltegn, der klart synes at udgøre en enhed, bliver af og til tolket som en gengivelse af stjernebilledet ”Plejaderne” (”Syvstjernen”). Plejaderne kan ses med det blotte øje om vinteren på den nordlige halvkugle. Plejaderne optræder som stjernebillede i flere kulturer - f.eks. i den græske mytologi som de syv døtre af Atlas og Pleione.