Helleristningsskibe

Udformning:
Fra Danmark haves enkelte fund af bronzealderens stammebåde, men ingen spor af det plankebyggede skib. De ældste plankebyggede skibe, som vi kender fra Nordvesteuropa, stammer fra De Britiske Øer og kan kulstof 14-dateres til 1880-1600 f.Kr. Dette vidner om, at der allerede i 2. årtusinde f.Kr. har eksisteret en veludviklet skibsteknologi i området. Billeder på sten og bronze fra Norden viser os, hvordan skibene har set ud i profil. De asymmetriske bronzealderskibe var forsynet med imponerende stævne, der kunne være udformet som et heste- eller fuglehoved. Skibene er forsynet med en kølforlængelse fortil, der bøjede mere eller mindre opad. Bagtil har skibene gerne en kort vandret forlængelse af køllinjen, nærmest en form for stabilisator. Der kan undertiden optræde et tværbånd mellem rælings- og køllinjen. Der kendes til flere forskellige skibsudformninger. En enkeltfuret og dobbeltfuret skibstype forekommer, ligesom der er skibe med hhv. indaddrejede, enkle stævne og med udaddrejede stævne, som kan ende i stiliserede dyrehoveder. Elementer som mast og sejl angives normalt ikke, hvorfor det antages, at de er blevet padlet frem. Bemandingen kan være angivet med korte lodrette streger. På de bornholmske helleristningsskibe er mandskabsstreger dog ikke almindelige, men på eksempelvis de svenske helleristninger kan noget af mandskabet undertiden være udformet som egentlige menneskefigurer (gerne falliske mænd). Det er oplagt at forestille sig, at helleristningerne viser fartøjer benyttet til oversøiske rejser, mens stammebåden blev brugt til kystnær sejlads og på floderne. Udbredelse & datering: I Danmark finder vi skibet på bronzeting allerede omkring 1600 f.Kr. Skibet bliver siden det almindeligste figurmotiv på sten/klipper i Norden, mens det næsten er fraværende i det øvrige Europa. I Danmark er der især mange på Nordbornholm. Helleriningsfeltet nær Gudhjem med mindst 7 skibe er det eneste kendte med skibe uden for Allinge-Sandvig området. Fra Norden kender vi titusindvis af skibsbilleder, og da de ikke kun optræder på sten, men også på bronzegenstande, kan vi datere skibene mere præcis end de øvrige helleristningsmotiver. Skibsmotivet på sten kendes fra næsten hele bronzealderen og fortsætter ind i begyndelsen af ældste jernalder. Indtil videre kan vi datere hovedparten af skibene til yngre bronzealder. Udformningen af skibe på bronzegenstande og sten antyder, at de fra den ældre bronzealders (1700-1100 f.Kr.) begyndelse har høje indaddrejede stævne og en horisontal eller svagt opadbuet kølforlængelse. Senere i ældre bronzealder er der en tendens til noget lavere stævne og højere kølforlængelse. I slutningen af den ældre bronzealder dukker de første eksempler på dyrehovedstævne op. Først optræder hestehovedstævne, og i yngre bronzealder (1100-500 f.kr.) ses også fuglehovedstævne. Samtidig med dyrehovedstævnene findes der stadigvæk skibe med indaddrejede stævne, hvilket indicerer en tidsmæssig overlapning mellem de to nævnte former. Den enkeltfurede og dobbeltfurede skibstype synes ligeledes at kunne optræde på samme tid. Det ser ud til, at kølforlængelsen generelt blive højere og mere opadbuet over tid. Tolkning: Skibet bliver ofte diskuteret i forbindelse med dets særlige rolle i bronzealderens religion. Skibet kan tolkes som et solskib, som hjalp solen på dens rejse over himlen om dagen og gennem underverdenen om natten, hvor den rejser på et natskib for at blive genfødt næste morgen ved solopgang. Denne ide kan have fundet sin inspiration i Egypten, hvor faraoen identificerede sig med solguden og efter døden gik igennem den samme rejse i underverdenen på et skib, for om morgenen at blive genfødt til et nyt liv. På en række af særlig de svenske helleristningsskibe kan ses optrin af rituel karakter med mandsfigurer, gerne falliske, med våben som økse, spyd eller sværd. Der er processionsscener med skinnende kultøkser, rungende lurblæsning, bærende hornede hjelme, udførende akrobatiske spring og soldyrkelse. Den grundmyte, som vi ser udtrykt på bronzernes og stenenes billeder, synes at handle om solens evige rejse, hvor skibet ofte bistår solen. Vi bør dog også huske skibets vigtighed i den virkelige verden i såvel fredelige som krigeriske sammenhænge.