Allinge og Sandvig er opstået som fiskerlejer, der i senmiddelalderen tiltrak købmænd fra Danzig, Elbing og andre hansestæder, som ønskede at få del i Østersøens sildeeventyr.
Allinge og Sandvig nævnes i flere kilder fra perioden 1393‑1433, hvor der bl.a. omtales flere strandinger ved Sandvig.
Formentlig har byerne allerede i middelalderen også tjent som færgesteder ved overfart til Skåne.

Granitbrydningen på Hammerknuden er også historien om en fattig kommune, der solgte Hammeren til industriel udnyttelse og dermed sendte en landbrugskommune og dens indbyggere ind i det moderne industrisamfund. Kommunens indbyggertal voksede, der måtte bygges større skole osv.  Man måtte også i større målestok forholde sig til internationale økonomiske svingninger, internationale interesser mm.
Allinge Kommune blev næsten samtidig også en kommune med et stort antal turister om sommeren. Hoteller skød op. Det var ikke mindst tyske turister, som i stedet for kilder og bjerge i Alperne søgte til klipper og radonkilden i Allinge.