Hammersholm 34 (H34)

Resume: 6 helleristningsskibe, 54 skåltegn og 1 fure.

På den velbevarede klippe er der fundet 6 helleristningsskibe, hvoraf 5 skibe med sikkerhed er af den dobbeltfurede type. Skibene er primært anbragt rundt langs klippens yderkant, men ikke alle skibe sejler samme vej.
Bemærkes skal den store, dybe skålgrube, som er placeret centralt på klippen med skibene arrangeret rundt om. Spørgsmålet er, om vi her har et eksempel på fortællingen om solens evige rejse.
Skibene omfatter mindst to former. Dels en dobbeltfuret type med udaddrejede stævne, dels en dobbeltfuret type med indaddrejede stævne, hvoraf den førstnævnte form et enkelt sted bliver skåret af et skib med indaddrejede stævne.
Dette betyder, at de må være blevet indhugget til forskellig tid.
Alle skibene har en vandret stabilisator agter og flere skibe har dele af et tværbånd bevaret mellem rælings- og køllinjen. Særligt omkring midterfeltet er der mange skåltegn, hvoraf enkelte skærer skibe, hvilket betyder, at de må være indhugget i klippen ad flere omgange.

BMR 2262 H34 Fig1.jpg   BMR 2262 H34 Fig2.jpg

BMR 2262 H34 Fig3.jpg