Helleristningernes udbredelse.

Helleristninger kendes fra alle områder af verden, hvor mennesket har bosat sig.
Norden er et vigtigt helleristningsområde, og man kan her tale om to traditioner.
1) En sydskandinavisk tradition, der knytter sig til en bondekultur, og som omfatter Danmark samt store dele af Sverige og Norge.
2) En nordskandinavisk med jagtdyr, som kan henføres til en jægerkultur. De to traditioner overlapper dog hinanden geografisk. Bortset fra Bornholm er helleristninger i Danmark udelukkende fundet på løse sten efterladt af isen under sidste istid.

I det øvrige Danmark er helleristninger hyppigst i de østlige områder af landet, hvor de er særlig almindelige i de nordlige dele af Sjælland. Bornholm er helt speciel med sit store antal steder (over 450), og helleristninger er meget hyppige på Nordbornholm i områderne Allinge–Sandvig og Olsker. Der kendes ligeledes en del fra Østbornholm med Svaneke og Ibsker samt fra Vestbornholm med Nylars og Knudsker.
De bornholmske helleristninger er særlig talrige på den faste klippe, hvor de optræder på klipper, som gerne er lidt tilbagetrukne fra kysten.
Her udmærker Nordbornholm sig med det store antal helleristninger med skibsmotiver, og fra den fast klippe har der været vid udsigt over store dele af øen og Østersøen med Sverige i horisonten.
På Sydbornholm findes derimod ingen fast klippe, hvorfor helleristningerne optræder på løse sten, mens der på Midtbornholm både er helleristninger på klippeflader og især på løse sten.
I Europa optræder der flere helleristningsområder med koncentrationer i f.eks. de norditalienske Alper, sydlige Schweiz, Sydfrankrig, Nordspanien, Nordengland og Skotland.
Disse er blevet fremstillet i stenalderen, bronzealderen og dele af jernalderen.